Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-content/plugins/more-smilies/more-smilies.php on line 72

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-content/plugins/sem-static-front/sem-static-front.php on line 261
HoltenMortensen.dk - Anne, Christian, Sofie og nu også Thomas » Sidste ferie-hilsen fra Lærke

Main menu:



Sidste ferie-hilsen fra Lærke


Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76

Nu er min ferie her i Hong Kong ved at være slut, så Anne bad mig om at skrive en sidste gang, inden jeg rejser hjem til Danmark i morgen. Her er et udpluk af, hvad vi har lavet:
Den sidste uge er gået hurtigt, men sådan er det jo, når man har det godt. I onsdags var Anne, Maria (den svenske præst) og jeg på chinese medicin class. Der hørte vi en masse om forskellige kinesiske urter, der bliver brugt til traditionel kinesisk naturmedicin, og til sidst blev vi taget med ned i en butik, som forhandlede noget af det her naturmedicin - og som var ret dyrt…

Fredag formiddag var Anne og jeg en tur på Ascension House, hvor der er helt fantastisk dejligt og pigerne, der driver stedet er virkelig søde. Det er et meget spændende sted, og jeg vil helt sikkert anbefale andre, der kommer herned, at se stedet. Om aftenen var der “Welcome Home Party” for danskerne, der bor her i Hong Kong. Der dukkede 117 voksne og børn op (underligt tal, men rigtigt…), så der var tæt pakket omkring pool’en. Der var både unge og ældre, og jeg endte faktisk med at tage i byen sammen med nogle af de unge, som læser hernede. Fin og underholdende bytur.

I mandags var Anne og jeg i Kina - Mainland China, som det kaldes her. Vi tog kun lige over grænsen, hvor der ligger en meget stor by, der hedder Shenzhen (7 millioner mennesker). Den by har ikke ret meget andet end en masse handlende, som Hong Kong-kineserne kommer og benytter i stor stil. Anne købte en masse ting, og vi fik en rigtig lækker pedicure, manicure. Sidst på dagen måtte jeg næsten hive Anne med hjem, da jeg ikke længere kunne holde alle de meget pågående handlende ud.

I går havde Anne og Christian fri, og det blev fejret med en tur til stranden. Det var en rigtig skøn tur, især turen ud til stranden var virkelig fantastisk - se billederne fra turen. Den engelske præst havde tilbudt os, at vi kunne bruge hans båd og hans to skippere på båden ville sejle os hen, hvor vi ville. Fedt tilbud! Vi sejlede til Lamma Island i strålende solskin og gik en halv times tid fra havnen og ud til stranden, hvor vi lå det meste af dagen. Da solen begyndte at gå ned, pakkede vi sammen og gik tilbage mod havnen, hvor vi fandt en lille og billig restaurant, hvor vi spiste nogle meget flotte og spændende fiskeretter. Vi sad altså og kiggede ud over vandet, hvor solen gik ned og spiste flotte fisk. Det er da ferie! Se mere under billeder

Nu skal jeg altså til at rejse hjem. Min ferie her i Hong Kong hos Anne og Christian har været virkelig dejlig. Hong Kong er en meget spændende by, og jeg synes slet ikke, at jeg har set nok, selvom jeg har været her i over to uger. Det var været spændende at være med ombord på skibene, fedt med alle de mange indtryk, dejligt med nyt og anderledes mad, sjovt med nye mennesker (især sømændene) og altid dejligt at være lidt væk hjemme fra, men aller bedst er det nok, at jeg nu ved en del mere om, hvordan Anne og Christians liv her i Hong Kong er.

Kærlig Hilsen Lærke

Write a comment