HoltenMortensen.dk - Anne, Christian, Sofie og nu også Thomas

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76

(Se billeder hér) Det første fra Beijing skrev jeg på den bærebare mens vi var afsted:

Tirsdag d.26/12

Jeg sidder lige nu på vores hotelværelse i Beijing. Det er 2. juledag og vores første dag her i Beijing er ved at være slut.

Vi tog hjemmefra DR i morges klokken 9. Vi tog toget direkte til lufthavnen, hvilket tager omkring en halv time hjemme fra os - nemt og hurtigt.

I lufthavnen blev vi tjekket ind og kom gennem bÃ¥de emigrationen og sikkerhedstjekket uden de store problemer. Men som sædvanlig nÃ¥r vi skal igennem emigrationen opstÃ¥r der lidt spredning i feltet. Vi kan meget nemt komme ud og ind af Hong Kong fordi vi har Hong Kong ID, mens de andre mÃ¥tte gennem manuel behandling af pas og papirer. Det er fantastisk smart med de Hong Kong ID’er. Da vi fik dem lavet skulle de have alle vores oplysninger fra passet, de tog nye billeder og sÃ¥ tog de vores fingeraftryk. SÃ¥ nÃ¥r vi skal ud og ind af Hong Kong skal vi bare stikke vores kort i en automat, sÃ¥ Ã¥bner der en lÃ¥ge og vi træder frem til næste lÃ¥ge. Her skal vi lægge tomlen pÃ¥ en plade og svup Ã¥bner den sidste lÃ¥ge og vi kan gÃ¥ lige ind. Super fikst! Men selvom det er vildt nemt og super smart er det nu ikke et system jeg ville ønske for DK. Jeg er ikke meget for at at myndighederne ligger inde med alles fingeraftryk :-/ I en ideel verden ville det være ok, men som verden er skruet sammen med fejlbarelige mennesker der kan gribes af magten og blive nogle magtsyge og korrumperede størrelser, er det ikke noget jeg umiddelbart vil søge at fÃ¥ indført i vores lille andedam

Men nok om det.

Vi kom ombord på vores flyver og fløj de ca 3 timer her til Beijing. Det var en ok flyvetur og vi fik noget ok mad. Christian sov det meste af turen, men han har også siddet oppe en god del af natten for at få kirkehilsnen færdig før vi tog af sted.

Vi havde fået 4 pladser ved nødudgangen hvilket vil sige at der var god plads til benene. Men den 5. plads lå 8 rækker længere fremme, så én kom til at sidde helt alene. Det var Lars Emil der havde fået den kedelige plads, men da vi var ved at være blevet sat, kom en af stewardesserne ned og sagde at der måtte Peter ikke sidde. Han var for lille til at skulle stå for en nødudgang så han måtte pænt bytte med LE. Han tog nu pænt at han skulle sidde helt alene, især da han fandt ud af han var den eneste på den række, så han fik tre sæder hvor han kunne ligge og sove.

Nå men vi kom godt hertil og alt gik efter planen. Da vi kom ud skulle vi jo så finde ud af at komme til vores hotel (Vi har købt flybilletter, hotel 4 overnatninger inkl. morgenmad, rejseforsikring for ialt ca 2100kr pr mand). Vi havde fået at vide ca hvad en taxa ville koste men havde også fået at vide at de godt kunne finde på at tage os på langtur. Desuden kunne vi ikke nøjes med en taxa da vi jo er 5. Et af selskaberne tilbød og at vi kunne leje en minibus for 350RMB (275kr) herind. Ebbe (og vist også LE) var klar på at finde herind på egen hånd med bus, mens jeg ikke gad tage bus. Jeg vil gerne tage med bus, men jeg vil gerne vide hvor mit udgangspunkt er før jeg tager på eventyr med lokale busser. De lod mig få min vilje og vi blev kørt direkte hertil med en minibus.

Vi blev tjekket ind og kom op på værelserne. Værelserne er rigtig fine og vi glæder os til at skulle bo her de næste par dage.

Efter at have smidt bagagen tog vi det varme tøj på og gik ud for at se lidt af Beijing by. Vi bor super centralt! Der er ca 20-30 min at gå til dels den himmelske fredsplads med Maos mausoleum, folkets store hus og dels den forbudte by (de ligger side om side).

Temperaturen her i Beijing er altså noget anderledes end det vi er vandt til fra Hong Kong! Her er 4 plus grader om dagen og -10 om natten!! Man skal ikke kende mig ret godt for at vide at jeg er den største frossenpind (ud over Kitter som har vanter på i august), så jeg har frosset idag!!! Jeg har ellers købt mig en dejlig varm vinterjakke, men det er ikke nok. Pyha det var koldt Har måtte tøs op i badekaret her til aften, hvilket jeg nød i fulde drag.

Vi gik ud ca samtidig med at solen gik ned, så temperaturen faldt betydeligt i de par timer vi gik rundt. Først var vi på den himmelske fredsplads og gå lidt rundt. I den ene ende så vi pludselig en stor menneskemængde stå forsamlet om et eller andet. Vi blev selvfølgelig nysgerrige og måtte hen og se hvad der skete. Det viste at være fordi flaget skulle ned. For enden af den himmelske fredsplads hænger et flag som vist kaldes nationens flag. Når det skal op og ned er det et helt stort tilløbsstykke og vagterne opføre sig nærmest som garderne ved Amalienborg til vagtskifte. Det var lidt af en oplevelse at stå med Maos mausoleum bag os, et stort billede af Mao foran os over indgangen til den forbudte by, og en masse mennesker der stod og så ud som om de nærmest overværede en hellig handling.

Men da flaget var kommet godt ned blev lysene tændt rundt omkring på pladsen. Vi var nu alle ret frosne og besluttede os til at gå hjem imod og finde et sted at spise på vejen. Der er ikke mange butikker i området omkring Tianamen Square, som den himmelske fredsplads hedder på engelsk, og derfor heller ikke rigtig nogen spisesteder. Men på vejen kom der flere og flere butikker efterhånden som vi kom væk fra den himmelske fredsplads. Vi fandt bl.a et shoppingmall hvor vi kunne gå ind og få lidt varme. Vi kiggede os lidt omkring, men restauranterne var ikke helt billige! Ca samme pris som i Hong Kong! Men til sidst fandt vi et sted. En masse madboder der var stillet op i et rum fuld af kroge og hvor hele midten var fyldt med borde. Her kunne man så gå rundt og se på hvad de forskellige boder havde at byde på, finde den man synes så lækrest ud og så sætte sig og spise ved et af bordene i midten. Maden var enormt billig. Jeg bestilte en bakke med suppe og noget vok-mad. Vokmaden bestod af en kylling, tofu, en masse forskellige grøntsager og ris. Skøn mad for 15RMB (ca12kr) men så kostede colaen til gengæld også 5 RMB! Vi spiste og drak 5 mennesker for 102RMB (75kr), det er da en pris der er til at betale sig fra

Efter maden besluttede Ebbe, Peter og jeg at gå hjem, mens Christian og LE kæmpede sig gennem pingvinerne og så noget mere af Beijing. Så nu skal de vise os andre rundt i morgen engang.

Godnat

Onsdag d.27/12

Ja så blev der et øjeblik igen. De andre vil gerne have en middagslur, og da mit karbad (!) ikke tager så lang tid som deres lur, giver det mig mulighed for at få skrevet lidt på dagbogen

Vi havde aftalt i gÃ¥r at vi ville mødes og spise morgenmad klokken halv ni. Vi blev dog lige lidt forsinket da vi havde et par trætte fodfolk i kavaleriet Især den store af dem kom dog hurtigt efter det og vi gik ned og skulle finde ud af hvor vi skulle spisemorgenmad. Jeg har ikke hørt de bedste rygter om morgenmad hernede, men de rygter blev slemt gjort til skamme Allerede da vi trÃ¥dte ud af elevatoren kunne jeg dufte baconen. Der var ALT hvad hjertet kunne begære i den morgenmadsbuffet. Majskolber, ristede nudler, ristede ris, vafler med sirup, kylling, spejlæg, røreæg, hasselbrownies, skinke, sÃ¥ var der et stort bord med forskellige typer salat og ‘bland selv’ salat, der var et halvt bord med frisk frugt, et halvt med forskellige typer ‘cereals’ med mælk eller yoghurt, der var ananasjuice, appelsinjuice og grapejuice og selvfølgelig kaffe og the og meget andet. Vi tog godt fra. Selv mig som ikke normalt er morgenmadsmenneske fik en solid start pÃ¥ dagen. Herlig start!

Efter morgenmaden kom vi i overtøjet og gik mod ‘Folkets Store Hus’. Det skulle være vores første mÃ¥l, og sÃ¥ ville vi se hvad dagen ellers ville byde pÃ¥.

Det tager os lige en halv times tid at gå op til Den Himmelske Fredsplads hvor Folkets Store Hus også ligger. Skøn tur i den frostklare luft (jeg klagede mig selvfølgelig hele vejen over at jeg frøs). På vejen gik vi igennem en park. Der stod tre kvinder og lavede tai chi med store sværd. Det så fantastisk yndefuldt ud. På en gang som en yndig ballet og samtidig med dødelige sværd. Lidt mærkeligt at tænke på.

I parken var der en del mennesker og mange af dem var i gang med en eller anden form for bevægelse. Nogen spillede badminton, nogen lavede tai chi og mange stod og sparkede til en lille rund bold af en slags (a’la haggi saggi).

Men det mest fascinerende var deres legeplads, for den var ikke til børnene men til de voksne. Den var lavet som træningsplads hvor man kunne træne armmuskler, træne ben, træne balance, udstrække eller stykke ryggen og meget mere. Og det aller fedeste var at der var mange der brugte den! Mange mennesker i alle aldre så ud som om det var en naturlig del af deres hverdag at komme ned og få trænet lidt. Ingen fancy træningstøj, bare et smut i parken og træne lidt smidighed,

NÃ¥ men efter lidt leg (som vi nok alle har haft meget godt af) gik vi atter mod den Himmelske Fredsplads.

Da vi endelig nåede frem til Folkets Store Hus betalte vi vores indgang, afleverede vores tasker som vi ikke måtte have med og gik ind.

Det er et imponerende sted. Der er et smukt dekoreret værelse for hver af Kinas provinser. Vi fik desværre ikke lov til at se dem alle, men dem vi sÃ¥ var flotte. Vi var ogsÃ¥ inde og se selve den store ‘Folkets Hal’. Det er her partiet mødes nÃ¥r der er noget vigtigt der skal besluttes. I dag var de ved at sætte op til en koncert og af samme grund kunne vi heller ikke blive der ret længe.

Der var mange spændende steder at se og mange fine plancher fortalte om diverse situationer. Desværre for os var det hele på kinesisk så vi måtte se på billederne og gætte os lidt frem (det blev historierne ikke værre af )

Efter at vi havde fået set os mætte listede vi af igen og gik ud for at finde noget mad. Vi traskede lidt rundt men endte nede hvor vi også spiste aftensmad i går. Man kan sagtens spise samme sted, for der er nok 30 madboder/madstande der hver især sælger noget forskelligt, så vi valgte bare noget andet end det vi fik i går. Igen god mad for en billig penge (undtagen min. Den var fuldt med frisk koriander, føj).

Efter vi havde spist, delte vi os igen. Lars Emil blev sendt ud på egen hånd og vi andre gik ud for at lede efter en jakke til Peter. Han havde ikke nok tøj med herned. Han har nu ikke beklaget sig over kulden. Vi gav ham en vindbreaker i julegave og den har han haft uden på en trøje. Men man skal jo lige huske på at her er frostgrader og det blæser pænt. Men knægten havde ikke frosset endnu, men nu blev vi enige om at han skulle have en jakke. Vi gik lidt og kiggede. Enten skulle det være en billig som han bare kunne bruge de næste dage og så smide væk, eller det skulle være en der godt måtte koste lidt mere og så at han kunne få den med hjem til DK. Vi fandt en til den svimlende sum af 328RMB (250kr). Dyrt kinesisk standart, men en ok pris for en varm jakke jeg tror han vil blive glad for. Så manglede vi bare en lille ting - lange underbukser til flere af os. Vi havde kigget efter dem hele dagen og havde næsten givet op, men vips, så lå der lige en butik der kun havde lange undertrøjer og underbukser. Så nu er vi ekviperede til at skulle op på den store kolde vindomsuste mur imorgen.

Ved 16 tiden var vi her tilbage på hotellet og nu tager de sig som sagt alle sammen en lur. Om lidt vil jeg vække dem, for vi skal ud og se noget kong fu i aften. Det er noget med nogle ægte munke som skulle være nogle specielle kæmpere indenfor lige bestemt kong fu. Især Peter glæder sig helt vildt meget.

—————-

Det var desværre hvad jeg fik skrevet mens vi var af sted, så resten bliver efter hukommelsen .

Men den 28. om aftenen kom vi desværre ikke til kong fu. Det blev for sent og vi ville have arrangeret vores tur til Den Kinesiske mur om torsdagen. Der var super hjælp at hente på hotellet. Så de arrangerede det hele for os med et snuptag. Herefter besluttede vi at tage til en restaurantgade der lå nord for den forbudte by for at spise aftensmad.

Det er lidt skægt med Beijing og dens bygningsværker. For på den ene side er det en metropol med massere ar højhuse, gader på kryds og tværs og 5 ringveje(!). Men når man befinder sig i nærheden af Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte By er bebyggelsen pludselig max to etager høj. Disse områder med lave gamle bygninger hedder hutong’er. Grunden til at de er så lave er at man i sin tid ikke måtte bygge noget der var højere end den forbudte by.

Det var i sådan område at vi indtog vores aftensmad. Et ikke helt billigt område fyldt med bare og restauranter, men også et meget smukt område. Det lå på bredderne af en flod, som var total frossent og alle lysene fra barene spejlede sig i isen. Men skal jeg være helt ærlig så var det ikke fordi jeg så så forfærdelig meget. For det kneb med at få næsen over frakkekanten og frosten bed noget så forfærdeligt i alt hvad det kunne komme i nærheden af. Så jeg kunne ikke komme hurtigt nok tilbage til hotellet og varmen, og jeg tror nok at de andre havde det på samme måde.

Torsdag d.28/12

Turen til Muren startede ved 10-tiden. Allerede da vi havde spist morgenmad torsdag holdt en fin 7 personers minibus med chauffør klar til at tage os de 80 km op til Muren.

Desværre havde Peter det ikke så godt, men han kom med, noget bleg og sløv. Det endte da også med at han måtte ud og kaste op undervejs, men så var han til gengæld også klar til at springe rundt igen da vi nåede Muren (dog lidt mindre gazelle-agtigt end de andre dage, men det tror pokker!).

Det blev en hel fantastisk tur på muren! Det var strålende solskin og helt klart, så vi kunne se muren mange mange kilometer væk. Det er ikke så mærkeligt at det er et af verdens underværker.

Vi gik et langt stykke på hen ad Muren og det sidste stykke klatrede vi nærmest. Det er ikke en tur for sarte ben, for det går op og ned og bugter sig så langt øjet rækker. Men efter en times vandring kunne vi ikke komme længere. Muren er blevet sat i stand, og det er tydeligt hvor man er nået til. Det er kun nogle få steder at man kan gå en tur på muren, resten er nærmest ruiner. Men imponerende er den alligevel.

Det var en helt enestående og fantastisk dag, med indtryk der har brændt sig ind på vores nethinder. At gå på muren i fuldstændigt klart frostvejr og kunne se dette imponerende bygningsværk slange sig af sted ned ad bjerget og op igen over højderyggene så langt øjet rakte – Fantastisk Håber at få lagt en masse af vores fantastiske billeder op også, så I kan se lidt af det vi har set.

Efter at have vandret først den ene vej og så hele vejen tilbage igen, var vi ved at være godt sultne. Men neden for muren var der heldigvis et par restauranter (ud over en ordentlig bunke souvenirboder, som alle hev fat i os og ville sælge turist-skrammel). Vi fandt en af disse restauranter, og da priserne på menukortet så ok ud, satte vi os ned og bestilte lidt mad. Hvad vi dok ikke havde tjekket var priserne på drikkevarerne, så da regningen kom, var den ikke bare høj, men horibelt høj. De ville have dobbelt så meget for et par sodavand og lidt te, som vi havde betalt for alt maden. Så blev vi sgu sure Ikke tale om vi ville betale 25kr for en kop te?!? Det endte i det store skænderi på en blanding af dansk, kinesisk og engelsk. Efter at vi flere gange havde bedt dem om at ringe til politiet og efter en del tumult betalte vi en pris der stadig var over hvad rimeligt var, og gik ud derfra. De forsøgte at holde mig tilbage, men hvis øjne havde kunne dræbe havde de helt sikkert været døde på stedet. Og hvis ikke far-Ebbe var rasende i forvejen, så blev han virkelig tosset da en af kineserne lagde hånd på hans datter (lille mig ). Men som sagt endte det med at vi kom ud derfra, alle lidt chokerede over, både at de var så frække og også at det var blevet så højrøstet.

Nede ved bilen havde vores meget venlige, men kun kinesisktalende, chauffør ventet på os i de par timer vi var på vandring. Han var nu klar til at tage os den 1½ times tur tilbage til storbyen.

Vel tilbage på hotellet gik vi alle totalt døde. Eller det vil sige, næsten alle. For alt imens vi andre fik en lur og blev tøet op i vores dejlige badekar, gik Ebbe på opdagelse. Så da vi lidt senere skulle have noget aftensmad, var han klar med forslag om pizza! Det var noget der kunne tænde lys i øjnene på os alle. Og da Peters mave jo ikke var af de bedste passede det også fint at han fik lidt ’almindelig’ mad. Desuden lå det næsten lige ved siden af hotellet, så vi ville hurtigt kunne komme hjem i seng.

Fredag d.29/12

Nu var det så vores sidste dag i Beijing og vi skulle se den forbudte by inden vi om lørdagen skulle flyve her tilbage til Hong Kong.

Vi besluttede at tage Den Forbudte By ’bagfra’ og starte fra nordsiden. På den måde ville vi komme ud af hovedindgangen der ligger på den himmelske fredsplads og kunne så komme ind og se Maos maosuleum. Vi tog taxa op til nordsiden af Den Forbudte By og gik ind. Man kunne leje en mekanisk guide til 40RMB (30 kr). Det var en lille tingest med høretelefoner, og den ville så fortælle om de forskellige steder når man kom til dem. Sådan en lejede vi og hængte den om halsen på Lars Emil som så skulle lytte til hvad damen sagde os så fortælle os andre det. Det var bestemt ikke nogen nem opgave han der blev sat på. Mange gange stod vi andre 4 rundt om ham og spurgte i munden på hinanden, hvad siger hun nu, siger hun noget spændende, hvad siger hun nu, alt imens den stakkels unge mand skulle forsøge at høre efter hvad damen i høretelefonerne fortalte af årstal og beretninger.

Jeg skulle hilse og sige dem der ikke lige skulle vide det at den Forbudte By altså er temmelig stor! Jeg tror jeg kunne have brugt flere dage derinde, men kulden med i kinder og vinden gik til knoglerne. Så efter at have nået en god del af den vestlige side og fået set ’The Three Halls of Harmonie’ var vi kommet til den oprindelige indgang som jo så blev vores udgang

Man bliver en lille smule klogere for hver dag, og omkring den forbudte by kan jeg sige at jeg en anden gang vil dels starte fra den ’rigtige’ side og dels vil betale en guide. Tage tingene i rigtig rækkefølge fordi det helt sikker giver det bedste indtryk at komme udefra og ind i de tre gÃ¥de med de tre ‘halls of harmonie’, og sÃ¥ derefter gÃ¥ ind i de omrÃ¥der hvor kejserne og kejserinderne boede. De tre gÃ¥rde var de omrÃ¥der hvor kulten omkring kejseren hørte til, ligesom det var her man havde alle de religiøse ceremonier (hvis nogen har set ’den sidste kejser’ er det bl.a en af disse gÃ¥rde den lille Pu Yi løb ud i og hørte fÃ¥rekyllingen hos en af soldaterne). Hele den elektroniske guide var ogsÃ¥ lagt an pÃ¥ at man tog turen den rigtige vej, sÃ¥ da vi gik ud sluttede hun med at byde os velkommen

Den Forbudte by er helt sikkert en helt fantastisk oplevelse. Jeg tror dog den kunne have været større. For jeg fik kun et lille kighul ind i kejserverdenen, men et kighul der fik mig til at ønske at vide mere. Så næste gang jeg kommer dertil vil jeg hyre en lokal guide der kan svare på nogle af alle de spørgsmål som den elektronisk guide af gode grunde ikke kunne svare på.

Havde det ikke også været så koldt ville jeg også have fået mere ud af det. Man kunne ikke rigtig stoppe op og fordybe sig i alt det spændende man så, for så frøs man fast (eller det troede jeg man gjorde. Koldt var det i hvert fald ). Så da vi kom ud af den forbudte by var vi alle temmelig godt gennemkolde og ville gerne finde et sted at spise hvor man både kunne sidde ned og kunne få varmen. Vi endte med at gå ned til vores ’madgade’ hvor vi havde spist de første aftner. Der var varme og billig mad, var absolut gode gonzo for os på det tidspunkt. (Dem af jer der kender Peter vil nok kende Gonzo. For i andre er det et svært begreb at forklare. Det er et ord/begreb som Peter og Lars Emil har indført. Hvis noget er ’god gonzo’ har man formået at få det optimale ud af situationen. Et begreb der blev brugt en del mens Ebbe, Peter og Lars Emil var her ).

Efter at have fået varmen og mad i maven var spørgsmålet: Hvad skulle vi nu? Flere ville gerne op og se Maosulæet, mens andre hellere ville hjem til hotellet og slappe lidt af før vi skulle til kong fu om aftenen. Det endte med at Ebbe og Lars Emil gik mod Maosulæet, og vi andre tre tog en taxa hjem. Eller det vil sige, vi planlagde at tage en taxa hjem, men ingen af taxaerne ville køre os og vi endte med at måtte ned og forsøge os med Beijing metro (virkede fint). Tror at taxaerne ikke ville køre os fordi der ikke var langt nok, men vi ved det ikke

Da vi endelig nåede hjem til hotellet fik vi alle slappet lidt af, men efter kort tid vente Lars Emil tilbage til hotellet. Maosulæet havde været lukket og han gået tilbage, mens Ebbe gik en tur i de gamle Hutong’er syd for Den Himmelske Fredplads.

Da Lars Emil nu var vendt tilbage besluttede vi 4 at finde ’den underjordiske by’, som skulle ligge ret tæt ved hotellet. Kommunisterne byggede denne by under jorden under den kolde krig. Her kunne flere millioner mennesker (påstod de) finde ly i tilfælde af en atomkrig. Vi ankom og blev ført ned af en kineser der ikke talte engelsk. Hun førte os gennem lange fugtige gange. En gang imellem stoppede hun op og pegede på et skilt over en dør hvor der stod ’hospital’, ’biograf’, ’våbendepot’ eller lignende. Vi fik aldrig set nogen af disse rum men blev på en halv time ført rundt og ud igen. Tror der havde været ret spændende hvis vores ’guide’ havde kunnet noget engelsk, men nu blev det en lidt tom fornemmelse.

Vi gik tilbage til hotellet, og da vi kom tilbage var Ebbe også kommet tilbage. Han havde haft en fantastisk oplevelse med at gå i de gamle huton’er og havde fået købt nogle fine ting.

Herefter skulle vi gøre os klar til at tage af sted til kong fu show, som vi havde bestilt billetter til.

Det viste sig at være et meget et meget flot opstillet show, men vist også en af de attraktioner der trækker rigtig mange af Beijings turister. Vi mødte blandt andet en familie fra DK der havde holdt jul sammen med os her i Danish Room Der var selvfølgelig også opstillet nogle boder der solgte de sædvanlige turistting, så dem købte vi nogle af. Nogle meget fine silketryk til at hænge på væggen (Spændende om vi nogensinde får hængt op og brugt alle de ting vi køber hernede).

Men som sagt var showet en succes. Et show der handlede om en kong fu munks kamp med sig selv om vejen til at blive rigtig munk og om vejen til oplysning. Det var sat op med en masse lys, dans akrobatik og fine kostumer. Jeg tror vi alle havde en dejlig aften.

Da vi kom tilbage til hotellet, skulle vi have lidt aftensmad inden vi kravlede til køjs. Og da det jo var vores sidste aften i Beijing besluttede vi os for at finde en lidt finere restaurant og se om vi kunne få pekingand. Vi fandt en lidt finere restaurant, men pekingand havde de ikke, hvilket Ebbe var ret skuffet over Vi gik tilbage til hotellet, trætte efter endnu en dag med skønne oplevelser i Kina.

Lørdag d.30/12

Lars Emil var fast besluttet på at han ville nå at se maosulæet, så han stod tidlig op og tog afsted. Vi andre stod senere op, fik spist morgenmad og fik pakket alle vores grejer.

For første, og nok eneste, gang i år vågnede vi lørdag morgen op til sne! Jeg har aldrig forestillet mig Beijing som en by med sne, men det var der altså. Nå men vi havde aftalt med taxachaufføren der havde kørt os til den underjordiske by dagen før, at han skulle komme og hente os klokken ti og køre os i lufthavnen. Han holdt der på klokkeslæt og vi kom af sted til lufthavnen. Her blev vi tjekket ind, blev boardet og kom ombord på flyveren og så skete der ikke noget!?!

Vi sad i flyveren i 4 timer før vi kom af sted fordi flyveren skulle afises. Det kan åbenbart ikke være særlig tit at de har sne i Beijing, for deres beredskab af afisning var ikke ligefremmest imponerende . Men efter 4 timer lykkedes det os at komme i luften, og resten af flyveturen forløb planmæssigt