Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-content/plugins/more-smilies/more-smilies.php on line 72

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-content/plugins/sem-static-front/sem-static-front.php on line 261
HoltenMortensen.dk - Anne, Christian, Sofie og nu også Thomas » Har haft en dejlig ferie

Main menu:



Har haft en dejlig ferie


Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76

(Se billeder hér) Ja så er vi kommet hjem til Hong Kong igen efter nogle skønne dage på Filippinerne. Desværre var det ikke solskin fra en skyfri himmel hver dag, men varmen var der og vi kunne slappe af, være ude og bare nyde livet selvom det var overskyet.

Vi ankom til Manila sidste torsdag, hvor vi blev hentet og kørt til havnebyen Batangas. Det tog ca 3 timer og derfra sejlede vi en times tid ud til øen Mindoro. Vi sejlede i solnedgangen, og dette meget imponerende skue blev fuldendt da en flok delfiner kom springende forbi.

Det er på øen Mindoro at Scandinavian Divers hører til. Et lille hyggeligt sted/hotel, som er dansk ejet. Den daglige leder af stedet hedder Peter og har boet på Filippinerne de sidste ca 12 år, hvor han har været gift og har to dejlige børn.

Nå men vi blev indlogeret og fik et nydeligt værelse. Ikke noget vildt luksuriøst, men pænt rent, med eget bad, minibar og fjernsyn. De to sidste fik vi dog ikke meget brug for, men at der var bad med varmt vand (!) var herligt ! Hotellet ligger lige i vandkanten og de smukke bancaer (små både) lægger til nærmest lige ved trappen op til hotellet. Det ligger på en ok strand sammen med en hel række andre hoteller. Lokalbefolkningen lever af turisterne og der går hele tiden folk langs stranden og sælger perlekæder, frugt, film, t-shirts mmm. Scandinavian Divers er et meget afslappet og hyggeligt sted. Værelserne ligger på 1.sal og underetagen er primært opholdssted/restaurant. Et par piger sørgede for at lave mad og servicere os fra tidlig morgen til sen aften. Vi skulle bare holde til at sidde og nyde udsigten, drikke øl/rom og cola/cola/mangoshakes, kaffe eller hvad vi nu lige havde lyst til.

Vi bevægede os ikke meget væk fra denne perle, men fik da gået lidt ture op og ned af stranden. Bl.a var vi ovre og se Coco Beach. Et resort der lå på den anden side af pynten, og som også er dansk ejet. Der bor man i små palmehytter og de er et helt lille samfund i sig selv. Der ville vi egentlig også gerne have været ovre et par dage, men det var ikke ligefremmest i prisklasse for os.

Der ud over fik vi nogle dejlige dyk. Filippinerne er kendt for deres dykning. Især er de berømte for at have en smuk blanding af både hårde og bløde koraler. Det giver et rigt fiskeliv, og der er massere af se på når man dykker. Vi var på 3 dyk, og to snorkelture, og fik set flere moræner, en søslange (meget farlig men meget lidt agressiv), frogfish, en masse klovnefisk, papegøjefik, catfish, lion fish, trumpetfish og mange mange flere som jeg ikke aner hvad hedder, men smukt var det.

På den første af vores snorkelture tog vi til et sted er hedder coral-garden. Der var enormt smukt, men der var afsindig meget strøm. Vi kunne næsten ikke holde fast i båden, og Signe (se senere) havde store blå mærker af at klamre sig til båden. Vi fik dog snorklet lidt rundt og fik kæmpet os tilbage til båden. Men der skulle godt nok svømmes fladt for ikke at det blev alt for hårdt at kæmpe mod strømmen ?

Signe og Kasper var et ungt par vi mødte dernede. De kendte Peter og var kommet ud for at besøge ham. Det var dog ikke det helt store de fik set ham før vi tog afsted, for vi lagde beslag på det meste af deres tid ) . De var fra Nørrebro hvor de begge arbejder for TDC. Kasper dog kun halv tid, for han har netop købt sit eget musikstudie (til min Lars Emil: Jeg tænkte flere gange på dig, for Kasper mindede så meget op dig som jeg tror du vil blive om nogle år. Musikglad og skøn at være sammen med). Men Signe og Kasper faldt vi super fint i hak med, og der blev grinet, drukket og spillet whist til sent de fleste aftner.

Og så blev det tirsdag og dermed Christians fødselsdag. Han er jo ikke typen der er vild med at være i centrum så det blev en ret stille og rolig dag. Vi startede med at tage ud at dykke om formiddagen. Det var et glimrende dyk, men lidt forvirrende efter min smag. Dels var vi 6 mand nede med én instruktør (de to var dog selv meget rutinerede og den ene er netop blevet divemaster), og dels var de to på deres aller første dyk efter at have taget open water i Danmark. Det betød lidt forvirring, dels fordi hun havde problemer med at trykudligne til at begynde med, og dels fordi de selvfølgeligt ikke var helt 100% trygge ved det hele endnu. Men vi fik set en del, blandt andet denne søslange, som kun Christian og jeg fik set, men instruktøre kunne efterfølgende finde ud af hvad det var for en udfra vores beskrivelse.

Vel tilbage fik jeg et varmt bad (jeg fryser altid helt vildt efter et dyk), og vi fik lidt frokost. Klokken 15 var vi klar til at tage ud på tur. Vi havde bestilt en banca til at komme og hente os, Kasper og Signe og Tom og Gitte m. Freja og Malthe deres to børn. Desværre var Signe ikke frisk (havde problemer med maven og havde store smerter i ryggen. Stakkels pige. Hun havde glædet sig sådan til at komme ned og dykke, men det måtte udsættes ( . Vi håber at hun har fået det bedre efter vi tog hjem), men hun kæmpede og vi fik en smuk oplevelse. Vi sejlede ud til en lille strand hvor vi kunne snorkle og se fisk og koraler på 1-3 meter vand. Imens sejlede båden ind til byen og købte ind til grill. De kom tilbage og lavede den skønneste mad (tunfisk, kylling, spareribs og kartofler på bålet og salat til. Mums ! ) til os, mens vi sad og nød synet af den smukkeste solnedgang. Det havde været overskyet det meste af dagen, men da solen gik ned smuttede den under skyerne, og vi kunne sidde i sandet helt måløse og bare nyde at være til.

Efter denne fantastiske oplevelse vente vi snuden hjemad med et par trætte børn og nogle afslappede voksne. Vi måtte hjem og have pakket, for onsdag morgen skulle vi tilbage til Hong Kong. Vi fulgtes med en sød dansk fyr der hedder Erik til Manila, hvor han et par dage senere skulle flyve videre til Danmark og derfra til Grønland hvor han bor og arbejder (det må siges at være på den anden side af kloden ! ). Vi fik lov til at klæde om på hans hotelværelse og gik så lidt rundt i Manila og fik lidt frokost. Ved halv fem tiden tog vi mod lufthavnen og fløj derfra de to timer her til Hong Kong.

Afslutningsvis vil jeg endnu en gang fastslå hvor nemt tingene glider her i Hong Kong. Vi har jo vores Hong Kong-ID når vi skal ud og ind af landet, så fra vi forlod flyveren, havde fået vores bagage, havde taget toget hjem og taxa den sidste kilomet, var gået under 40 min. Er det effektivt eller hvad ?.
Håber at I alle har det godt.

Hvis I er heldige kommer der også billeder op til dette indlæg. Vi arbejder på at finde en ny måde at lægge billeder op, så det bliver nemmere. Så skulle vi tilgengæld slippe for at lægge hvert enkelt op, så der skulle blive mulighed for at lægge flere op. Så ha lidt tålmodighed, så skulle de alle gerne finde vej, både fra jul, Beijing, nytår og Filippinerne D