Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-content/plugins/more-smilies/more-smilies.php on line 72

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-content/plugins/sem-static-front/sem-static-front.php on line 261
HoltenMortensen.dk - Anne, Christian, Sofie og nu også Thomas » Set og sket i april - med billeder

Main menu:



Set og sket i april - med billeder


Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76

Anne plejer at være den mest flittige til at skrive på hjemmesiden, men i øjeblikket er hun til Peters nonfirmation i Svendborg! TILLYKKE til dig, Peter, jeg er sikker på at I har en god dag! Ja, nu ringede du faktisk lige, og fortalte at I HAR en god dag -)
Men jeg er altså græsenkemand i disse dage, og Anne er lidt bekymret, for der er kirkefrokost i overmorgen, men det skal nok gå - en vis rutine er det da blevet til efterhånden. Jeg har heller ikke haft meget tid til at savne hende: der har været skibsbesøg, fodbold med efterfølgende bytur i onsdags (!), vinsmagning med 17 vine og ost mv. i går i Handelskammer-regi, tennis i formiddags, og så ellers forberedelser til kirkefrokosten. Onsdag og torsdag hjalp jeg iøvrigt Maria, den svenske præst, med tre brylluper! Det er altid sjovt at være med til, og jeg er blevet rigtig god til at åbne kirkedørene for brudeparrene -) I øjeblikket er der gang i det store renoveringsarbejde i Mariners’ Club i Tsim Sha Tsui, så det krævede også sit at få de mange arbejdere til at holde op med at bore mens bryllupesceremonierne foregik! Igen må vi konstatere at ingen dage er ens i Sømandskirken 8O

Besøg
Siden sidst har Lærke bl.a. været her på besøg - for anden gang. Efter et par måneders rejse i Sydøstasien sluttede hun sin tur her I Hong Kong, og det blev til lige dele afslapning og shopping - turistseværdighederne fik hun klaret sidste gang hun var her. Højdepunktet var uden tvivl vores tur på Hägen Dasz iscafé, med indbagt flamberet isdessert til mig, og en opsats med is, frugt og kager til Anne og Lærke 8) Årets første strandtur blev det også til - og ja, der fik vi også is! Og nu jeg tænker over det, fik vi også is med chokoladesovs en aften i Danish Room; kommer du ikke snart og besøger os igen, Lærke?
Flemming har også været forbi igen; så plejer vi lige at have en halv dag sammen, før han flyver videre igen. Denne gang blev det til en tur på Stanley Market, og god mad på italiensk restaurant. Du må også gerne komme igen, Flemming -)

Arrangementer
Den store begivenhed i april var Dronningens fødselsdag. I samarbejde med generalkonsulatet og handelskammeret blev der inviteret til ‘Nationaldagsreception’, og det var en herlig aften med 140 deltagere. Generalkonsulen holdt en tale, og så blev der ellers disket op med en overdådig buffet, lavet af Henry, en dansk slagter/cateringmand der bor i Hong Kong. Til maden var der vin og Carlsberg fadøl ad libitum. Anne have lavet to kæmpe blomsterdekorationer, som hun fik meget ros for, men ellers var der ikke så meget arbejde for os denne dag. Efter maden var der underholdning ved hele to danske standup-komikere: Carsten Bang og Thomas Wivel. De leverede et forrygende show, og den gode stemning fortsatte til ud på natten.
Vi havde fornøjelsen af at hente de to fyre i lufthavnen dagen før, og sammen med Hans Åge og Thomas og Frederik fra konsulatet sejlede vi om aftenen til Lamma Island, hvor vi nød et seafood-måltid med hummer, muslinger, rejer (serveret på jordbærbund!) og andre gode sager.

Søndagen før var der konfirmation i Sømandskirken. To danske og en norsk konfirmand fra Hong Kong, en færøsk pige fra Shanghai, og en dansk pige fra Beijing deltog i weekendens konfirmandlejr, og det gik rigtig godt. Anne og Hans Åge kørte parløb på selve undervisningen, og på selve dagen var det konfirmanderne selv der stod for gudstjenesten. Det var dog kun én af dem, der blev konfirmeret her, de andre skal hjem til Danmark/Færøerne/Norge og konfirmeres til sommer.
Ellers var april også måneden hvor Anne fik afleveret sin praktikopgave; så skulle der gerne være et halvt års merit på teologistudiet til hende.

Det var opdateringen for denne gang. Kan lige nævne at vi hver måned skriver en klumme, under overskriften Havnen, i kirkehilsen, som sendes ud til danskerne i Hong Kong. De kanlæses på Sømandskirkens hjemmeside, under kirkehilsen arkiv, hvis nogen skulle have interesse.

Billeder
Klik her og se 24 blandede billeder fra de forskellige begivenheder ovenfor (åbnr i nyt vindue). Bemærk at der er en kort billedtekst til alle billederne; og et lille tip: klik på et billede for at gå videre til det næste. God fornøjelse -)


Deprecated: Function split() is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 215

Deprecated: Function split() is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 215

Deprecated: Function split() is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 215

Deprecated: Function split() is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 215

Deprecated: Function split() is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 215

Deprecated: Function split() is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 215