HoltenMortensen.dk - Anne, Christian, Sofie og nu også Thomas

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76

Kære alle sammen.

Ja det er ikke så tit vi får updateret denne side, og jeg ved da heller ikke hvor mange af jer der stadig kigger med herinde. Men det skal nu ikke afholde mig fra at skrive lidt - om ikke andet så fordi det er sjovt at have til senere tider. Jeg skal sige jer; sådan noget med barnets bog etc. er jeg en knold til, så på denne måde får jeg måske skrevet lidt om hvordan det går med Sofie - bare en sjælden gang imellem.

Og først lidt om vores allesammens charmetrold; Centrum i vores liv og hverdag:

Sofie har det godt. Hun er rigtig glad for at være i dagpleje hos Hanne, og på mange områder er det super at de er 4 børn som er jævnaldrende, for de har meget glæde af hinanden. Det er dog tydeligt at Sofie og Laura holder sammen mod tvillingerne, som startede i sommers (Der skulle lige afpisses territorier *S*). Sofie er den bedste til at tale af de 4 selvom hun er den yngste. Til gengæld kan hun ikke gå endnu, hvilket vist irriterer hende lidt i det daglige (siger Hanne). Vi må faktisk sige at det også irriterer vores rygge en del, for hun er stadig en stor pige, og det bliver skønt når hun for alvor begynder at gå! Hun kan nu gå med en i hånden, men helt at slippe tør hun ikke. Jeg tror nu nok det skal komme. Vi har fået hende undersøgt, og på fredag skal vi til fysioterapeut på Holbæk sygehus med hende, så må vi se hvad de siger. Det ER da sent hun går, men sådan er hun jo bare.
I øjeblikket sover hun godt om natten, men det er tydeligt at hun drømmer en del. Hun vågner som regl ikke ved det, men ligger og græder lidt i søvne.
Hun er rigtig god til at spise (hvilket ogsÃ¥ ses pÃ¥ hendes størrelse *S*) og er bestemt ikke et kræsent barn (endnu!?!). Hun spiser en stor portion havergrød om morgenen og det første hun siger nÃ¥r hun slÃ¥r øjnene op er ofte ‘auergød’

Sofie og mor hygger før sengetid

Sofie og far leger på gulvet og læser bog. Man kan ikke sige at vores skønne pige er nærig med kyssene - heller ikke de våde!?!
Sofie har flere gange i dette efterår måtte undvære sine forældre i flere dage i træk. Først da Omma-Lisbeth passede hende mens jeg var på kursus, og nu i efterårsferien hvor vi besluttet at NU skulle det være - nu skulle vi have en kæresteweekend og Sofie skulle passes i 4 dage hos mormor Jeg bekymrede mig selvfølgelig en del, for der er jo ingen så gode som mooaar. Men selvom jeg savnede hende, havde vi en fantastisk tur til Rom. Og selvom man ikke skulle tro det, så klarede barnet sig helt uden sin mor i flere dage
Om en uge skal vi igen på ferie. Vi har for længe siden bestilt ferie med mormor og djido, og flyver lørdag til Dubai. Det bliver helt vildt spændende at prøve at rejse med Sofie. Jeg og mormor forsøger at gøre hvad vi kan for at planlægge og gøre klar, men vi ved ikke hvordan hun reagere og må bare tage det som det kommer. Vi har jo været heldige med at få et nemt barn, så mon ikke det går? Vi voksne glæder os i hvert fald meget til at komme ned til basarer, vandpiber, solskin og dejlig mad.

I denne weekend har vi haft besøg af Karina og Thomas i sommerhuset. Det var bare rigtig skønt at se dem og ungerne igen. Christian ser dem jo jævnligt når han er i Århus, men jeg savner dem meget. Derfor var det rent råhygge at sidde lørdag og spille kort og drikke rødvin og bare være sammen, ligesom dengang vi boede i Århus. Der ud over var det skønt vejr, så vi gik en god og kold tur til stranden.

Sofie og Camilla ved stranden en smuk men kold novemberdag
Far er god at stå opad når det kniber med ballancen

Det blev lidt langt for de små ben, men så er det godt far tog barnevogn med. Der var liige plads, men den bliver ikke ved at gå

Vi har det godt her i Kalundborg, men mærker tydeligere og tydeligere at det ikke bliver ved for evigt. Christian er sagt op i Århus og leder efter nyt job fra januar. Ligeledes holder mit vikariat jo heller ikke i evigheder, og jeg er også nød til at holde øje med alternativer.
Jeg synes stadig at det er hÃ¥rdt at være præst. Det kræver meget og jeg er hele tiden pÃ¥ vagt overfor hvad prisen er for min familie NÃ¥r ugerne bliver alt for lange og jeg bliver slidt, glemmer jeg alle de gode dage: at jeg ikke behøver hver dag skal aflevere barn kl 7, at jeg selv er med til at lægge min arbejdsdag osv. Jeg synes dog stadig at det er en lang uddannelse og meget arbejde for den løn vi fÃ¥r. En nyuddannet lærer for mere i startløn end en præst. Hmm bliver nok nød til engang at gÃ¥ ind i denne her fagforening og se pÃ¥ hvad de vælger udfra. NÃ¥r jeg fÃ¥r tid…… Men nÃ¥r jeg nu skriver det positive her, sÃ¥ kan det være at jeg bliver bedre til at fastholde det, nÃ¥r det hele koger over.
Det var hvad jeg havde valgt at dele med jer denne gang. HÃ¥ber alt vel rundt omkring.

Mange hilsner, krammere og flyvekys sender vi ud luften og håber at I griber dem