HoltenMortensen.dk - Anne, Christian, Sofie og nu også Thomas

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76

Så kom vi endelig til Tanzania. En rejse, der indtil i går, var en mental rejse gennem pakning og flytning – klargøring til det nye liv der snart ville begynde. Det har på flere måder været en lang tur, som vi har været på siden 5/2 da vi fik beskeden om at Christian havde fået job på TCDC.
Men efter at have afleveret huset fredag d.29., have holdt afskedsfest lørdag d.30. og fået lukket de sidste ender med bil og sagt farvel til Tummas og Janne var vi så klar som vi kunne blive. Vi havde på forhånd opgivet at komme til lufthavnen med to børn og 8 kufferter + håndbagage, så vi havde indlogeret os på Hilton, som ligger lige overfor lufthavnen. Vildt luksus! Tænk, der var fri bar og snacks (pre-dinner). Følte os lidt malplacerede, men rankede ryggen og lod som om det var noget vi gjorde hver dag. Ungerne forstod også øjnene og gjorde sig umage og var vældig artige og søde (nok mest fordi de frit kunne vælge sodavand mm ).
Selve rejsen startede med at vi stod op kl 3 efter 2½ times søvn, fordi vi skulle have ompakket, så alt for mange kilo passede med for små/få kufferter. Det lykkedes ikke helt men heldigvis var Faleh så sød at hente de overskydende kufferter på hotellet efter vi var rejst.
Trods trætte voksne og børn var vi klokken 4 ude af døren sammen med den sødeste unge drager/vagt der kørte os helt til checkin køen i lufthavnen. Her mødte vi for første gang Morten, Marie og deres tre drenge Carl Emil 11, Gustav 8 og Anton på 3 – som skulle være vores naboer her på TCDC.
Snakken gik lystigt og især de to små faldt lige i hak og har stort set ikke været fra hinanden siden 
Første flyvetur var til Schiphol i Holland, og trods den korte tur nåede vi da at få lidt morgenmad. I Schiphol kendte Christian en lille lounge hvor vi kunne få en tiltrængt slapper og vi voksne lidt på skift en lille lur.
Herfra til gaten uden problemer – som først opstod da vi manglede en kuffert/håndbagage i flyveren!?! En skøn steward fik sendt besked ind til afgangshallen og vi fik den med. Måske fordi de brugte laang tid på at få os placeret. Vi går altid enten først eller sidst ombord af hensyn til Sofie. Så da vi kom ind var alle placeret og vi havde plads på 3 forskellige rækker, hvilket personalet godt kunne se ikke var en løsning med to små børn. Så de måtte i gang med at få rykket folk rundt så vi kunne sidde sammen 2 og 2. Det lykkedes og ungerne kastede sig over hver deres skærm. Tænk sig en skærm fyldt med spil og film ved hvert sæde! De 8 timer var intet problem. Sofie fik på et tidspunkt ½ time på øjet, men Thomas, den lille skurk, ville ikke gi’ sig. Så ½ time før vi landede faldt han i søvn og sov som en sten. Vi kunne ikke vække ham og han sov på armen af Christian, lå på bordet, sov på et par sæder etc hele vejen igennem immigration. Det lykkedes os at få ham vækket nok til at de kunne få et billede af ham til hans visum.
Vores visum gik rimelig nemt igennem da vi kom ind på Christians working permit. Men da Mortens arbejdstilladelse endnu ikke var gået igennem, måtte hans familie vente i den lange kø. Men da de nåede igennem, havde vi fundet alt deres bagage så vi var klar til at komme ud til Lennart (Chauffør på TCDC) som stod klar med bussen for at kører os hjem.
Vi ankom til TCDC som er vores nye hjem klokken 22 d.3.august – 18 timer efter vi forlod hotellet i Kastrup. Trætte og sultne, men glade og forventningsfulde.
Desværre var det ret mørkt på det tidspunkt, så det var ikke meget vi kunne se. Men de havde sørget for at lave aftensmad til os og der stod rene, nyredte senge klar til os – Mmmm (og jeg utaknemmelige skarn hev sengetøjet af min seng, gravede min dyne og pude frem – og så til køjs.
Endelig var vi fremme og klar til for alvor at tage hul på vores rejse – eller safari som det hedder på svahili.