Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-content/plugins/more-smilies/more-smilies.php on line 72

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-content/plugins/sem-static-front/sem-static-front.php on line 261
HoltenMortensen.dk - Anne, Christian, Sofie og nu ogsÃ¥ Thomas » Første skoleuge

Main menu:



Første skoleuge


Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/holtenmortensen.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 76

Så er den første uge i den nye skole gået. Og jeg må sige; den er gået over alt forventning!
Jeg har været med alle dage, men de har klaret sig utrolig flot, og kan nok snart klare sig helt selv. Den eneste grund til jeg har været der de sidste dage, har været for at hjælpe Thomas med det engelske.
Den første uge her, har de kun været i skole til og med frokost og så har jeg taget dem med hjem kl.13. Men allerede torsdag var Thomas godt knotten og ville blive der lige så længe som de andre fra hans klasse – super tegn på at vi er på rette vej. Desuden har jeg oplevet at han flere gange kommer og spørger: ”Hvordan spørger jeg ham hvad han hedder?” ” hvordan spørger jeg om han vil lege” og i dag gik han op til tjeneren på restauranten og bestilte en fanta på engelsk – er super stolt og tjek lige denne uges newsletter fra hans klasse…..
.
Onsdag kom Mrs Maree (Sofies lærer) og hentede mig. Jeg skulle bare lige se at Sofie havde bevæget sig fra at sidde og kigge på de andre, til nu at sidde med i rundkredsen og interagere med de andre børn (dog på dansk, men hun prøver også på engelsk). Som de fleste nok ved, har jeg været meget urolig for hvordan Sofie ville klare det hernede. Men indtil nu har hun overrasket totalt! Hun er så glad og så positiv og har trods enkelte udfald klaret det herhjemme også i stiv arm. Hun er træt og vi ’beskytter hende’, men hun er bare SÅ god og skal nok komme efter det hele (y)
Nu skal man jo passe på med at turde håbe på at det går så let. Men hvad er startet godt, kommer ikke skidt tilbage, tænker jeg :)
Se Sofies Newsletter her

En af grundende er også at Mrs Maree har lavet en linie med velcro hvor hun sætter fagene og pauserne op på en linie, så Sofie, og de andre børn, hele tiden ved hvor på dagen de er og hvad der kommer. Er meget taknemmelig for at det er en lærer der faktisk forsøger at komme Sofie (og os) i møde.

I dag er de begyndt at øve sangene til årets krybbespil – de små skal vist være stjerner og får – men skal både synge og danse. Tak skæbne at få styr på den gruppe at tumlinge fra preschool (3-4), reception (4-5) og year 1 (5-6 +  Sofie)! Glæder mig vildt til at se hvad det vil lykkedes dem at få tumlerikkerne til *SS*

Men ellers skulle jeg hilse og sige at det er et andet system end vi er vant til. Det er tæt på kæft trit og retning, og selv de små bliver ’straffet’ hvis ikke de hører efter og sidder stille. Pyha, på nogle punkter er det godt nok at jeg ikke skal sidde med alle dage! Tænk at forlange at 4-årige skal sidde stille i timer i træk – også selvom de er færdige med den opgave de er blevet bedt om at lave. ” you are not listening” er en af de ting hun siger flest gange. Jo de hører det, men de er bare ikke i stand til at fastholde det ret længe når de ikke er ældre….. Der ud over skal de, som I ved, have uniform på, kalde lærerne ved efternavn, spise med kniv og gaffel pænt til frokost og altid have hat på når de er på legepladsen.

Ved ikke helt hvad jeg skal synes om det. De får i hvert fald lært en anden måde at være barn på, og får nok også lært en disciplin som er de færreste danske børn forundt. Pro’s and con’s ????

Forrige uge var jeg med på et kursus i undervisningsformer for universitetsundervisere. Hernede tænker de studerende ikke selv. De lærer fakta og gentager dem til eksamen. Og det gik i denne uge op for mig at det er præcis samme måde de underviser på i skolen – helt fra de små klasser. Så tror da pokker at det kniber med at få voksne der er særlig entreprenante eller innovative! De lærer jo helt fra begyndelsen; sig det som din overordnede vil høre, og ikke andet!

Ok nu er jeg meget generaliserende. For der er også lærere på skolen som helt tydeligt er mere vant til at undervise på andre måder. Men generelt er det det engelske tunge og stive skolesystem der præger undervisningen.