Main menu:



Hverdagen kører

En del er efterhånden blevet hverdag og – ja så går tiden uden man får skrevet så meget. På den ene side er der så meget at skrive om at jeg ikke kan følge med, på den anden side er det jo ’bare’ hverdag.

I dag har været en rigtig dejlig dag. Det er søndag og vi startede dagen med at tage til gudstjeneste i ACC (Arusha Community Church – en menighed af kristne fra alle retninger, skabt omkring det internationale miljø i Arusha). Det er et rart sted at være. Ungerne har venner der, og hygger sig i børnekirke under gudstjenesten og vi møder en venner/bekendte fra hele verden. Jeg kendte ikke rigtig noget til det internationale miljø før jeg kom her, og havde nok heller ikke regnet med at det var noget jeg havde lyst til at være en del af. Men må sige at jeg er faldet rigtig godt til der. Blandt andet er vi en gruppe kvinder der mødes hver torsdag. Det er en bibelgruppe, men der bliver talt om ALT mulig – fra hundehvalpe, prisen på smør, børn og skole og til sexlivet efter fødsler. Rigtig dejligt at have sådan en flok kvinder som venner og vidner til livet vi deler hernede.

Der findes faktisk en stor gruppe mennesker der er født og opvokset i disse miljøer; det er deres ’hjemland’. Hvis ens forældre er fra Tyskland og Canada, man er født i Zimbabwe, vokset op i Congo og bor og arbejder nu i Tanzania – så har man ikke et hjem – et fædreland – som jeg har i DK. Hvis disse mennesker bliver sendt til Europa eller andet, så savner de ikke særligt Afrika, men det at være en del af et internationalt miljø. Det har virkelig været en ny verden jeg aldrig har set før.

Da vi var færdige i kirken, tog vi på en cafe og spiste frokost sammen med et vennepar fra Sverige og et Schweizisk /international. Vi prøvede et nyt sted – Mulberrys – som var både hyggeligt og ok billigt. Det er så skægt at opleve hvordan Fingal (S) og Thomas leger på engelsk. De gør sig ikke engang ulejligheden at prøve at lege på skandinavisk/modersmål – nej de slår helt naturligt over i engelsk begge to.
det blev nogle dejlige timer, før vi ved 15-tiden kørte hjemad med en temmelig træt Sofie.

På vej hjem blev vi stoppet af politiet (det gør man tit tit tit hernede), og vi fik en bøde for kun at have en advarselstrekant i bilen (!?!). Lad os bare sige at det ikke er hverken første eller sidste gang vi får en bøde. Men da vi kørte videre spørger Thomas: Hvorfor skal politiet altid have vores penge? Giver de dem til de fattige? Hvem giver de dem så til? – Lidt af en samfundssnak at tage med en 5-årig…

Hjemme igen var vi en tur nede og spille tennis, mens ungerne så Ipad. Det var tæt på at jeg havde banket Christian!!!
I går havde vi gæster og fik ristaffel og der var rester til aftensmaden i dag. Det passede faktisk med at Esra (den nyansatte principal) tilfældig kom forbi og fik en portion mad med. Nu sidder jeg så her og skriver og burde gå i seng. Man bliver uendelig træt hernede! Om det er varmen eller støvet eller hvad det er ved jeg ikke, men træt bliver jeg i hvertfald J

Så nu er det sengetid inden en ny uge starter. En uge som vi på mange måder glæder os til. Thomas er fyr og flamme over at han i morgen mandag skal have merit-badge – altså en præmie for at have opnået noget særligt fagligt. Thomas får den for at være blevet så dygtig til engelsk og næsten kunne læse. Han får så lov til at bære dette badge på sin uniform hele den kommende uge.

Og og og på lørdag sent kommer Ebbe endelig her til Tanzania. Nogen husker måske at han ikke kunne få lov til at komme til jul, da hans rejseforsikring ikke ville dække. Men det er nu på plads og nu glæder vi os alle til at vise morfar vores liv her <3
Så jeg har lige talt med Ebbe for at planlægge hvad han kan tage med; spegepølse, ristede løg, matadormix og andre lækkerrier. Det er altid dobbelt gevinst at få gæster; glæden ved gæsterne og det de har med til os (mums).

Ellers tænker jeg meget over mig selv og livet i det store perspektiv. Men det deler jeg en anden dag.

Godnat :)